Stedet

STEDET

På siden her kan du læse mere om, hvilke aktiviteter du kan lave, mens du er på besøg - både på Jegindø men også i området.

AKTIVITETER

På Jegindø er der en fin vandre rute, så øens skønne natur kan nydes fra den afmærkede rute.

Der er i ferietiden hestevognskørsel fra havnen, hvor kusken, Gunnar og hans hustru, Karin - der begge er lokale - kører en tur øen rundt og fortæller om stedet og beboerne.


For enden af græsplænen er der badestrand, og ved havnen rigtig stor badebro med trappe, og derved fine muligheder for at hoppe i bølgerne, også ved den skønne Bøhløre strand – ca. 500 m og ved Jegindø Tappen, hvor der kan samles fine sten.


På havnen er der legeplads og petanque bane til fri afbenyttelse, og i et de lyseblå ”Fywerhuse” er der en permanent udstilling, der fortæller om øens gamle fisker- og bondekultur. (fri entre) og ved havnen står den flotte bronzeskulptur ”Fjordfiskeren” udført af billedhugger Bodil Dam.


Vi har på den 2 ha store grund - hvorfra der overalt er udsigt til fjorden og til havnen - en lille golfbane med 4 huller og planlagt med en bane, så der er 9 udslag. Golfbag kan lånes.

Der er mulighed for at leje en tandem, så du kan cykle øen rundt eller leje en dobbelt kajak, hvis du ønsker at se øen fra vandsiden.

Kapsejlads, lystsejlere - hver tirsdag og onsdag i ferietiden.

SPISEMULIGHEDER


Jegindø er en lille brofast ø med hyggelig havn, hvor der er mulighed for at købe friske fisk og muslinger. På havnen er der et hyggeligt spisested, hvor der bl.a. serveres gammeldags danske retter, fisk og øens specialitet; frisktilberedte muslinger.

På fastlandet – i cykel- og gåafstand lige på den anden side af broen, finder du Tambohus Kro – en skøn gourmetrestaurant.

Der er derfor gode muligheder for at nyde veltilberedt mad, hvis du ikke selv ønsker at stå i det lille køkken eller udenfor ved grillen ved vores skønne ejendom, der ligger små 200 m fra fjorden, og hvorfra der fra både køkken og terrasser er skøn udsigt til vandet og til den hyggelige havn 300 m derfra.

OPLEVELSER I OMRÅDET


Under ½ times kørsel


Agger, den hyggelige ferieby ved det skønne brusende Vesterhav, ligger i en køreafstand på 37 km.

Nationalpark Thy – Danmarks største Nationalpark – strækker sig fra Agger Tange i Syd til Hanstholm i nord, masser af seværdigheder og fantastisk natur.

Hurup, 27 km og Struer 26 km.

Oddesundtårnet museum, Hovedvejen 1B, 7790 Thyholm.

Sydthy Kurbad, Wellnes og badeland, Hurup.

Kurbad Limfjorden, Wellnesscenter, Struer.

Fiskemuligheder øen rundt, ved Bøhl, Røn og ved broen samt ved Oddesundbroen.

 

Golf

Struer golfklub i Humlum – 21 km.

Sydthy golfklub – 26 km.

ARRANGEMENTER 


Midtpunktet Thyholm, hvor der igennem året er mange gode arrangementer.

Missisippi, Jupitervej 26, Uglev, 7790 Thyholm, f.eks. kunstudstillinger.

Statens Museum for Kunst i Thy, Doverodde købmandsgård, Fjordstræde 4, 7760 Hurup.

Høløftet, Skærshøjvej 11, 7790 Thyholm, arrangerer løbende intimkoncerter med mange kendte kunstnere.

Mange lokale arrangementer; f.eks, Sankthansfest på Jegindø Havn den 23. juni, Havnefest i Tambohus den første lørdag i juli måned, ligesom lokale kunsthåndværkere m.v., jævnligt annoncerer med arrangementer.

”Thyholmer Lopper”, hvor flere private loppemarkeder har åbent på de samme datoer året igennem.

Jegindø Borgerforening: følg hjemmesiden på Facebook.

Jegindø Vinterbadelaug: følg hjemmesiden på Facebook.

Jegindø Strikkefestival – Strik o´æ´ø´ li efteråret, følg hjemmesiden på Facebook.


Jegindø Musikfestival

I sommeren 2018, 2019, 2021 var Æ`Holm – Erik Holm Nielsen en af initiativtagerne til en festival med masser af musik og aktiviteter for hele familien. Det har alle gange været en stor succes.